Randers Bogholderen – Jeg oversætter din økonomi til DANSK!
Randers Bogholderen er opstartet i 2020 og beliggende i Randers SV.
Mit navn er Camilla Nyvang. Jeg stiftede Randers bogholderen med formålet om, at skabe struktur, overblik og tid til kernekompentence for den lille og mellemstore selvstændige.
I mit erhverv som uddannet revisor har jeg set utallige ikke-afstemte bankkonti samt adskillige manglende bilag. Det resulterer i, at din revisor bruger alt for meget tid. Mange modtager en voldsomt høj regning, hvilket de ikke forstår, når de har afleveret materialet til tiden.
Randers Bogholderen ønsker at skabe orden, struktur og overblik for den mindre og mellemstore virksomhed, der på nuværende tidspunkt bruger alt for mange ressourcer på deres bogføring, moms og skat. Min assistance vil medføre bedre tid til virksomhedens kernekompetencer, hvilket kan skabe gode økonomiske forbedringer. Randers Bogholderen skal fjerne indehaverens hovedpine i alle tænklige administrative funktioner – vi skal finde løsningen der passer bedst til dit behov.
Jeg har 4 års erhvervserfaring før min opstart, hos bla. Dansk Revision samt National Revision i Randers. Sideløbende supplerede jeg med en akademiuddannelse med speciale i økonomi- og ressourcestyring.
I 2021 omdannede Randers Bogholderen sig til Randers Bogholderen ApS og har fået sine første ansatte. Mød teamet her: http://randersbogholderen.dk/kontakt/